Konfigurering af processer
  • 22 Dec 2020
  • 3 Minutter at læse
  • Mørk
    Lys
  • pdf

Konfigurering af processer

  • Mørk
    Lys
  • pdf

Artikel resumé

Konfigurering

I dette trin er det muligt at konfigurere brugerrolleadgangen. dvs. man kan vælge hvilke processer, trin og moduler der kan ses i systemet med valgte brugerrolle samt definere adgangsniveauerne til hvert modul.

Når en bruger vælger konfigurationstrinnet i Adgangsadministrationsprocessen, vises en oversigt over alle de processer, der er mulighed for at konfigurere. I højre side ud for hver proces/trin vises der en Tænd/Sluk knap, der angiver om processen/trinnet er synligt for den valgte brugerrolle. 

Først skal der vælges hvilken brugerrolle man vil konfigurere systemet for. Ved at trykke på det gule felt åbnes filteret og man kan vælge den ønskede brugerrolle. Bemærk at det i filteret øverst til højre også er muligt at filtrere på andre optioner for eksempel en bestemt proces, for at gøre visningen enklere. 

Konfiguration i Adgangsadministration. Processen Bygningsarkiv er tændt for den valgte brugerrolle

Trykkes der på en proces, bliver de tilhørende trin vist nedenunder med mulighed for konfigurering. Her er det også muligt at tænde og slukke for de ønskede trin til den valgte brugerrolle.

Trykkes der på et trin, bliver de tilhørende moduler vist nedenunder. Her er det muligt at kontrollere adgangsniveauet til modulet:

  • Fuld adgang - Brugerne kan oprette, redigere og slette poster indenfor det valgte modul. I modulets vindue kan brugerne redigere data i alle de felter, hvor det er muligt i grænsefladen.
  • Rediger adgang - Brugerne kan åbne poster indenfor det valgte modul og redigere data, men der er ingen adgang til at oprette eller slette poster.
  • Kun læsbar - Brugerne kan kun åbne poster indenfor det valgte modul og læse information uden at redigere i noget. Ingen adgang til at oprette eller slette poster.

Konfigurering under Lokationer hvor brugerrollen har Fuld adgang til nogle moduler men Læs adgang til Boliger

Inden for hvert modul er det muligt at konfigurere adgang til handlinger, tilkoblet datamodel, tilhørende data, rapporter o.fl. for den valgte brugerrolle.

Muligt at konfigurere data, rapporter og handlinger som brugerrollen skal have adgang til

Bemærk at konfigurering for Tilkoblet datamodel og Tilhørende data, også giver mulighed for at kontrollere adgangsniveau til data, som har et særskilt modul bag sig. Hvis adgangsniveauet bliver ændret et sted i konfigurering, så gælder det alle steder for det modul (for den valgte brugerrolle). Bemærk også, at konfigurering af hvilket Tilhørende data der er synligt også kan justeres inde i vinduet for modulet. 

Forklaring til typer indenfor modul

Tilkoblet datamodel

De moduler som vises her har en relation til det modul man konfigurerer - i de fleste tilfælde er de inkluderet i dets registreringsvindue. Det kan opstå behov for at give brugerrollen adgang til at kunne registrere nye poster eller ændre de eksisterende for disse data. Her er det kun muligt at definere adgangsniveauer til disse tilkoblede data.

Eksempel fra Tilkoblet datamodel moduler og hvor de ligger indenfor vinduet

Tilhørende data

Her vises alle de konfigurerings muligheder for data, der kan vises i højre side i modulets vindue. Det er muligt at kontrollere adgangsniveauet, men også om data skal være synlig eller ikke. Eksempler på data som kan tilhøre Bygning er Dokumenter, Etager og Rum.

Eksempel fra bygningsvindue hvor tilhørende data er synlig for brugerrollen 

Rapporter

Her vises de rapporter som er mulige at køre ud for det valgte modul.

Data handlinger

Her vises en oversigt over de handlinger, som er mulige at køre for poster indenfor dette modul. Det kan være handlinger som kan aktiveres fra en enkelt post, for mange ad gangen eller for hele datasættet indenfor modulet. 

Property box handlinger

Her vises specielle handlinger som bruges for at registrere data i stedet for at bruge plusknappen. 

Importer handlinger

Her kan handlinger for at importere data på specifik måde til modulet indstilles. Normalt kan det være data fra Excel, men det er forskelligt fra modul til modul hvilke import handlinger der findes. 

Eksportaktioner

Her vises en oversigt over de handlinger, som kan køres for at hente data ud af systemet på en specifik måde. Husk at den generelle aktion Eksporter liste altid er synlig og normalt bruges til at eksportere data fra listen ud til Excel. 

Andre handlinger

Her vises der handlinger som er specifikke for modulet.  


Var denne artikel en hjælp?